Hvem er vi  
 

www.klimahvasaa.dk er et interviewprojekt hvor politikere, miljøorganisationer, klimaforskere og samfundsdebattører svarer på relevante spørgsmål om den globale opvarmning og klimaforandringer.  Hvad er konsekvenserne, hvad kan gøres og hvem har ansvaret for handling.

Interviewene er optaget i perioden oktober – december 2009 og spørgsmålene formuleret sådan at de også er relevante på den anden side COP 15, Klimatopmødet i København, december 2009.   

 

Fokus er på, hvad der kan gøres i vores del af Verden, dvs. i Danmark og EU, og nogle af spørgsmålene er bl.a.

Er EU’s målsætning om 20% reduktion af co2 og 20% vedvarende energi inden 2020 ambitiøs nok?

Hvilke energikilder skal der satses på i Europa, skal der stadig bygges kul & atomkraftværker?

Skal europæerne indstille sig på begrænset forbrug med bilfri dage og kolde bade?

Svarerne fra de medvirkende kan ses hhv. i uredigeret form – hhv. i sammenklippede uddrag.

Projektet er produceret af tv-station Odense ser Rødt med venlig assistance fra hhv. Dorte Laursen og Jens Galschiøt. Klimafakta til "vidste du" research: Pernille Jasmina Geisler. Økonomisk støtte fra Europa Nævnet.